Kodesprog i Kodeværkstedet

Prikker og streger, der kan sendes med lys, lyd eller telegraf.

To flag i bestemte stillinger giver hvert sit bogstav.

Kvadratet sendes med bank: rækkens tal, en pause, kolonnens tal.

Hvert bogstav er et kodeord, der lyder tydeligt over radio — Alfa, Bravo, Charlie.

Punkter i et 2×3-grid, som man læser med fingerspidserne.

Vikingetidens og middelalderens runealfabeter, ristet i sten og træ.

Bogstaverne gemt i et gittermønster — også kendt som grisekode.

Hvert bogstav er to tal: række og kolonne i et kvadrat.

Striber og mellemrum, som en scanner kan læse på et øjeblik.

Ni felter med tre bogstaver i hvert — prikkens plads i feltet viser bogstavet.

Bogstaverne skrevet som nuller og ettaller.

Hvert bogstav flyttes et fast antal pladser i alfabetet.

Et hemmeligt nøgleord bygger et nyt alfabet op.

Et nøgleord skifter forskydningen for hvert eneste bogstav.

Bogstavpar kodes i et 5×5-kvadrat — tre regler, ingen kodebog.

Bogstaver byttet ud med tal og tegn, der ligner — 5PEJDER.

Hvert bogstav er fem A/B-mærker, skjult i en uskyldig tekst.

To nøgler, fem tegn og en kolonneombytning — den tyske feltkode fra 1918.

36 felter med hele alfabetet og alle tal — ADFGX med cifrene med.

Bogstaverne delt i to tal og parret om på tværs — Delastelles kode fra 1902.

Bogstaverne delt i tre koordinater i en kube og læst vandret — Delastelles anden fraktionering.

Alfabetet vendes om — A bliver Z, Z bliver A. En af verdens ældste koder.

Nøgleordet koder begyndelsen — herefter er beskeden sin egen nøgle. Vigenères egen opfindelse.

Nøglebogstavets tal trækkes fra — den samme regel koder og afkoder. Opkaldt efter opfinderen af vindskalaen.

Fire kvadrater og to nøgleord — bogstaverne kodes i par gennem rektanglets hjørner. Delastelles tredje kode fra 1902.

Bogstaverne erstattet af deres nummer i alfabetet.

Beskeden skrives bagfra — let at knække, let at bruge.

Bogstaverne lægges i zigzag og læses række for række.