Morsekode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til morsekode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Morsekoden er opkaldt efter amerikaneren Samuel Morse. Sammen med Alfred Vail udviklede han i 1830’erne og 1840’erne en telegraf, der kunne sende korte og lange elektriske signaler gennem en ledning. En anden person kunne så skrive beskeden af i den anden ende.

I 1844 blev den første telegraflinje mellem Washington og Baltimore åbnet, og den første besked, der blev sendt, var »What hath God wrought«. Nu kunne en besked rejse hundredvis af kilometer på et øjeblik — det var datidens store teknologiske spring.

Det alfabet, vi bruger i dag, kaldes den internationale morsealfabet. Det blev standardiseret i 1800-tallets anden halvdel, så lande kunne telegrafere med hinanden, og det er en smule anderledes end den ældre amerikanske morse.

SOS — prik-prik-prik, streg-streg-streg, prik-prik-prik — blev gjort til det internationale nødsignal i begyndelsen af 1900-tallet, fordi rytmen er let at genkende og svær at forveksle med andet. Bogstaverne betyder ikke noget i sig selv.

Til søs var morse i årtier det vigtigste nødsignal. Da det satellitbaserede GMDSS-system overtog i 1999, forsvandt kravet om at kunne morse, men koden lever videre hos radioamatører, spejdere og alle, der vil sende en besked med en lommelygte.

Sådan virker den

Hvert bogstav er en lille blanding af et kort signal (en prik) og et langt signal (en streg). For at kunne skelne dem holder man en fast takt: en prik varer én enhed, en streg varer tre enheder.

Mellem to dele af det samme bogstav holder man pause på én enhed. Mellem to bogstaver er pausen tre enheder, og mellem to ord syv. I oversætteren skriver vi et mellemrum mellem bogstaverne og en skråstreg mellem ordene, så »SOS« bliver »... --- ...«.

De korteste tegn gik til de bogstaver, der bruges oftest: E er en enkelt prik, T en enkelt streg, og S og O er de tre korte og tre lange signaler i nødsignalet. Det gør de almindelige bogstaver hurtige at sende.

De danske bogstaver har deres egne rytmer: Æ er ».-.-«, Ø er »---.« og Å er ».--.-«. Tallene 0-9 er alle fem signaler lange og begynder med det antal prikker, tallet viser: 1 er .----, 2 er ..--- og så videre indtil 0, der er -----.

• •Prik = 1 enhed, streg = 3 enheder.
• •Pause i et bogstav = 1 enhed, mellem bogstaver = 3, mellem ord = 7.
• •Skil bogstaverne med mellemrum og ordene med skråstreg, når du skriver morse som tekst.

Sådan lærer du den

Den vigtigste regel: lær morse efter lyd, ikke ved at tælle prikker på et stykke papir. Hvis du først lærer at se bogstaverne for dig, kommer du til at tælle, og så kan du aldrig følge med i rigtigt tempo.

En god metode er at tage få bogstaver ad gangen. Øv dem, indtil du rammer rigtigt næsten hver gang, og tag så to nye med. Send dem langsomt nok til, at det bliver rigtigt — fart kommer af sig selv bagefter.

Metode

• •Lær 2-4 bogstaver ad gangen og bland dem, så du ikke kan gætte ud fra rækkefølgen.
• •Lyt til bogstavet som en rytme, ikke som antal prikker.
• •Sig bogstavet højt, mens du hører signalet — det binder lyden til bogstavet.
• •Øv med en makker, der sender med lys eller fløjte, eller brug oversætterens afspilning.
• •Læs ordene bagfra, når du koder: gæt ikke ud fra, hvad du tror, der står.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: E og T. De er en enkelt prik og en enkelt streg.
2. 2Dag 2: A og N — bland dem med E og T.
3. 3Dag 3: I og M. Læg dem til de fire andre.
4. 4Dag 4: S og O. Øv »... --- ...«, indtil rytmen sidder.
5. 5Dag 5: H og R. Skriv dit eget navn.
6. 6Dag 6: D og L. Send en kort hilsen til en makker.
7. 7Dag 7: Repetition. Send et helt ord uden at kigge på alfabetet.

Typiske fejl

• ×At tælle prikker i stedet for at høre rytmen — det går for langsomt.
• ×At sende hurtigere, end man kan modtage, så pauserne forsvinder.
• ×At forveksle S og H, I og E eller U og V, der kun adskiller sig på ét signal.
• ×At glemme pausen mellem ord, så to ord smelter sammen.

Til lederen

Morse er perfekt til en kort aktivitet på mødet, fordi den kan sendes med det, I allerede har: en lommelygte, en fløjte, et spejl eller bare hænderne. Det tager 10-15 minutter og kræver ingen forberedelse ud over en besked.

Skriv et par korte beskeder på forhånd — gerne noget spejderne kan grine af. Hæng kodenøglen op, eller lad spejderne slå op i guiden her.

1. 1Del patruljen i to. Den ene halvdel sender en besked med lys eller lyd, den anden skriver den af.
2. 2Start med enkelte bogstaver og et kort ord, og gør beskeden længere efterhånden.
3. 3Byg et lille morse-løb: hver post har en morse-besked, som afkodes til et ord, der peger videre til næste post.
4. 4Afslut med at sende SOS samlet, og fortæl hvorfor netop den rytme blev nødsignalet.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan skriver man SOS i morse?

SOS skrives som tre prikker, tre streger og tre prikker: ... --- ... Bogstaverne betyder ikke noget — rytmen blev valgt, fordi den er let at genkende og svær at forveksle.

Hvem opfandt morsekoden?

Den er opkaldt efter amerikaneren Samuel Morse, som udviklede telegrafen i 1830’erne og 1840’erne sammen med Alfred Vail. Den internationale morsealfabet, vi bruger i dag, blev standardiseret senere i 1800-tallet.

Hvordan skriver man Æ, Ø og Å i morse?

De danske bogstaver har deres egne signaler: Æ er .-.-, Ø er ---. og Å er .--.-. De kommer efter de 26 engelske bogstaver i alfabetet.

Hvordan lærer man morsekoden hurtigst?

Lær den efter lyd i stedet for at tælle prikker, og tag få bogstaver ad gangen. Øv dem, indtil du rammer næsten hver gang, og læg så nye bogstaver til. Fart kommer først, når det er rigtigt.

Bruges morsekode stadig?

Ja. Den er ikke længere påbudt som nødsignal til søs — det stoppede i 1999 — men den bruges af radioamatører, i spejderarbejde og overalt, hvor man vil sende en besked med lys eller lyd.