Frimurerkoden

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til frimurerkoden — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Frimurerkoden er en af de ældste koder, vi kender, og den har haft mange navne: frimurernes kode, grisekoden, rosenkreutzernes kode og Napoleon-koden. Navnene fortæller, hvem der har brugt den, for koden er ikke opfundet ét sted, men dukket op igen og igen gennem historien.

Den menes at være meget gammel og siges at stamme fra jødiske rabbinere. Der findes også spor, der peger på, at tempelridderne brugte en variant af den i middelalderen. I 1531 beskrev Cornelius Agrippa en tidlig form for den kode, rosenkreutzerne senere brugte, og som blev kaldt »de ni kamres kabbalah«.

Det er dog frimurerne, der har givet koden sit danske navn. Fra begyndelsen af 1700-tallet brugte de den til at holde deres logebøger og ritualer hemmelige og til at skrive sammen logerne imellem. I 1730 smed den franske pirat Olivier Levasseur et stykke papir med frimurerkode, angiveligt med et skattekort, og frimureres gravsten kan stadig findes med koden indhugget.

Koden fulgte med over Atlanten. George Washingtons hær havde beskrivelser af den, og under den amerikanske borgerkrig brugte unionssoldater i sydstatsfængslerne den til at sende beskeder ud. I dag lever den videre i spejderarbejde, i kodebøger og i escape rooms — ofte under navnet grisekoden.

Frimurerkoden er en simpel ombytningskode, og den er ikke sikker. Kender man først gitrene, læser man beskeden lige så let, som den blev skrevet. Det er netop derfor, den er så god at øve sig med: den ser svær ud, men belønner den, der tør gætte.

Sådan virker den

Tegn et 3×3-gitter som et kryds-og-bolle-bræt. Skriv bogstaverne A til I ind i felterne oppefra og ned, fra venstre mod højre. Når du skal kode et bogstav, tegner du ikke bogstavet — du tegner de streger i gitteret, som feltet deler med sine naboer. A står i øverste venstre felt, og det felt deler sin nederste og sin højre streg med naboerne, så tegnet er hjørnet ⌟, der peger ind mod midten. E står i midten, og det felt deler alle fire streger, så tegnet er den lukkede firkant □.

For at få plads til hele alfabetet bruges flere gitre. Det andet gitter har en prik i hvert tegn, og det tredje har to prikker. Dansk tradition bruger tre gitre: A til I uden prikker, J til R med én prik, og S til Æ med to prikker. Prikkerne er hele hemmeligheden — de fortæller, hvilket gitter du skal kigge i.

Det danske alfabet har 29 bogstaver, og de tre gitre rummer 27. De to sidste, Ø og Å, får derfor deres eget fjerde gitter med tre prikker. Ø er hjørnet ⌟ med tre prikker, Å er skålformet ∪ med tre prikker.

Et mellemrum skrives som en skråstreg /. Tal og tegnsætning er ikke med i koden og står uændret, så en tid eller et postnummer kan skrives direkte ind i beskeden.

Fordi hvert tegn er en figur og ikke et bogstav, kan koden også føles med fingrene. En spejder kan tegne tegnet på en makkers ryg eller håndflade, og makkeren kan læse beskeden uden at se den. Det er den samme idé som blindskrift.

• •Tre gitre: A-I uden prikker, J-R med én prik, S-Æ med to prikker.
• •Ø og Å får et fjerde gitter med tre prikker.
• •Tegnet er de gitterstreger, bogstavets felt deler med nabofelterne — ikke hele ruden.
• •Mellemrum skrives som / — tal og tegnsætning står uændret.

Sådan lærer du den

Hemmeligheden ved frimurerkoden er, at der kun er ni figurer at lære, ikke 29. De ni figurer er de ni felters omrids, og de går igen i alle gitrene. Lær dem i rækkefølge oppefra og ned: hjørne, skål, hjørne, vinkel, firkant, vinkel, hjørne, tag, hjørne. Når du kan de ni, mangler du kun at huske prikkerne.

Den hurtigste metode er at tegne gitteret igen og igen, til hånden kan det. Tegn de tre gitre på et kort, du kan have i lommen, og skriv et par korte beskeder til en makker hver dag. Efter en uge tegner du nøglen uden at kigge.

Skal du knække en besked, du ikke selv har lavet, så tegn de tre gitre op først og sæt en prik i hvert felt i det andet og to i det tredje. Læs så beskeden figur for figur og slå op i gitteret, i stedet for at gætte på ord.

Metode

• •Lær de ni omrids først: hjørne, kant, hjørne, kant, firkant, kant, hjørne, kant, hjørne.
• •Tegn de tre gitre på et kort og hav det i lommen.
• •Skriv prikkerne til sidst, når figuren er tegnet — så glemmer du dem ikke.
• •Øv dig på dit eget navn og patruljens navn, før du giver dig i kast med hele sætninger.
• •Prøv at skrive beskeden på en makkers ryg og lade makkeren gætte bogstaverne.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Tegn de tre gitre op og skriv alfabetet ind. Kod dit eget navn.
2. 2Dag 2: Lær de ni omrids udenad. Tegn dem uden at kigge på nøglen.
3. 3Dag 3: Kod et kort ord til en makker og afkod makkerens svar.
4. 4Dag 4: Øv prikkerne: kod et ord, hvor bogstaverne kommer fra alle tre gitre.
5. 5Dag 5: Skriv en besked med mellemrum, tal og et postnummer i.
6. 6Dag 6: Prøv at føle koden: skriv et ord på en makkers ryg og lad makkeren læse det.
7. 7Dag 7: Lav jeres egen kodebesked til en anden patrulje.

Typiske fejl

• ×At glemme prikkerne, så J, K og L bliver læst som A, B og C.
• ×At tegne hele ruden i stedet for kun de streger, den deler med naboerne.
• ×At vende hjørnerne forkert — et hjørne peger altid ind mod midten af gitteret.
• ×At tro, at koden er hemmelig. Alle, der kender gitrene, kan læse den.

Til lederen

Frimurerkoden er god til et møde, fordi den kan læres på et kvarter og bruges med kun papir og blyant. Den ser sværere ud, end den er, så spejderne føler hurtigt, at de har knækket en rigtig hemmelig kode.

Fordi tegnene kan føles, er koden også oplagt til en aktivitet, hvor spejderne ikke må se hinanden — på ryggen, i håndfladen eller med store tegn i luften.

1. 1Print eller tegn kodenøglen, så hver patrulje har en. Gennemgå de ni omrids sammen først.
2. 2Skriv en besked til hver patrulje og gem den et sted i nærheden. Patruljen skal finde og afkode den for at komme videre.
3. 3Lav et kode-løb, hvor hver post er skrevet i frimurerkode, og løsningen peger videre til næste post.
4. 4Prøv blindskrift: en spejder tegner et bogstav på makkerens ryg, og makkeren skriver det ned.
5. 5Slut af med en konkurrence: hvem afkoder en hel sætning hurtigst, når nøglen ligger på bordet?

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er frimurerkoden?

En ombytningskode, hvor hvert bogstav erstattes af omridset af den rude, det står i, i et 3×3-gitter. Prikker i figuren viser, hvilket gitter bogstavet hører til. Den kaldes også grisekoden eller pigpen cipher.

Hvorfor hedder den både frimurerkode og grisekode?

Frimurerne brugte koden i 1700-tallet til deres logebøger, og derfor kaldes den frimurerkoden. Det engelske navn pigpen betyder »svinesti«, fordi gitrene kan minde om indhegninger set oppefra, og på dansk blev det til grisekoden.

Hvordan skriver man Æ, Ø og Å i frimurerkode?

Æ står i det tredje gitter med to prikker. Det danske alfabet har et bogstav mere, end de tre gitre rummer, så Ø og Å får et fjerde gitter med tre prikker: Ø er hjørnet ⌟ med tre prikker, og Å er skålformet ∪ med tre prikker.

Er frimurerkoden sikker?

Nej. Den er en simpel ombytningskode, og når man kender gitrene, kan enhver læse beskeden. Brug den til leg og hemmeligheder i patruljen, ikke til noget, der virkelig skal beskyttes.

Hvor mange tegn skal man lære?

Kun ni omrids. De ni felters omrids går igen i alle gitrene, og prikkerne viser, hvilket gitter du skal bruge. Lær de ni figurer, og resten er prikker.