ADFGX-kode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til adfgx-kode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Koden blev opfundet af den tyske efterretningsofficer Fritz Nebel, født 1891, og brugt af den tyske hær under Første Verdenskrig. Dens rigtige navn var ikke ADFGX, men »Geheimschrift der Funker 1918« — altså funkernes hemmelige skrift fra 1918. Navnet ADFGX gav de allierede den, fordi der udelukkende stod de fem bogstaver A, D, F, G og X i de beskeder, de hørte med på. ADFGX blev brugt for første gang 1. marts 1918 på tysk vestfront, netop da tyskerne var ved at starte deres forårsoffensiv.

Baggrunden var radioen. En hær der lå og bevægede sig i skyttegraver og bag fronten sendte utroligt mange beskeder med trådløs telegrafi, og alle kunne lytte med — også fjenden. Koden skulle være så enkel, at en funker kunne kode og fange en besked i løbet af få minutter med blyant på knæet, og samtidig så stærk, at modparten sad tilbage med en stak A, D, F, G og X.

Tyskerne troede, at koden var uknekelig. De skiftede begge nøgler — både kvadratets nøgleord og kolonnenøglen — efter en til tre dage, og i feltlagde sendte de mellem 25 og 150 beskeder om dagen. Kolonnenøglerne var typisk 15 til 22 bogstaver lange.

Alligevel blev koden brudt. Den franske officer Georges Painvin, født 1886, sad i Bureau du Chiffre, det franske chiffren-bureau, og knækkede koden i april 1918 — kort før og under den tyske forårsoffensiv. Hans arbejde var af en helt anden størrelsesorden end almindelig kodebrud: han regnede på hyppigheder i lange stakker af beskeder, fordi én enkelt besked var for lille til at sige noget om. Painvin blev fysisk syg under arbejdet.

Den 1. juni 1918 fangede den franske lyttepost øverst på Eiffeltårnet den første tyske besked, der også indeholdt bogstavet V. Tyskerne havde nemlig udvidet kvadratet fra 5×5 til 6×6, så der nu kunne kodes 36 tegn — hele alfabetet uden at slå bogstaver sammen, og taltene med. Koden hed nu ADFGVX. Painvin arbejdede 26 timer i stræk, til han fysisk var udmattet, og fandt klarteksten frem allerede 2. juni. Beskeden lød: »Munitionierung beschleunigen Punkt Soweit nicht eingesehen auch bei Tag« — et kort tysk telegram, der betyder, at fremstillingen af ammunition skal fremskyndes, og at det heldigvis ikke er opdaget, så længe det er dag. Franskmændene vidste nu, at tyskerne samlede sig til et stort angreb ved Compiègne, og franskmændenes øverstbefalende Foch samlede sine sidste reserver der. I Frankrig hedder den besked siden »victoriens radiogram«.

Den enkle fortælling lyder, at Painvins indsats reddede Paris. Om hvor stor betydning det fik, er historikerne uenige: Wikipedia fremhæver, at Tysklands angreb den 11. juni formentlig var et afledningsmanøvre, og at forårsoffensiven alligevel gik i stå. Sikkert er det, at koden blev knækket med papir, blyant og masser af tålmodighed, og at det havde betydning for, hvor Franskmændene placerede deres tropper. Det er overraskende at Fritz Nebel først fandt ud af, at hans kode var knækket, i 1966. Han mødte selv Painvin i 1968.

Sådan virker den

Alt i ADFGX-koden foregår i et kvadrat med fem rækker og fem kolonner, altså 25 felter. Kvadratet bygges af et nøgleord: først skriver man nøgleordets bogstaver i kvadratet i den rækkefølge, de står, og uden at gentage et bogstav. Bagefter fylder man resten af alfabetet i de felter, der er tilbage — men bagfra, altså Z, Y, X, V, U, sådan som de tyske operatører gjorde. Med nøgleordet SPEJD står S, P, E, I og D øverst, for J har ikke noget felt i kvadratet, og resten følger bagfra i de felter der er tilbage.

Langs kvadratets øverste og venstre kant skrives de fem bogstaver A, D, F, G og X. De er valgt, fordi deres morsetegn er nemme at kende fra hinanden over radioen: A er kort-lang, D er lang-kort-kort, F er kort-kort-lang-kort, G er lang-lang-kort, og X er lang-kort-kort-lang. Derfor gik der ikke så mange beskeder galt på grund af støj. Et bogstav kodes nu ved at finde det i kvadratet og skrive rækkens tegn først og kolonnens tegn bagefter. Med nøgleordet SPEJD bliver K til GG, O til FX, M til GD, P til AD, A til XX og S til AA, fordi det første bogstav i hvert par er rækken og det andet er kolonnen.

Nu er bogstavet ude af et stykke — det er fordelt på to tegn. Den anden hemmelighed, kolonnenøglen, river dem fra hinanden. Tegnene skrives ud i rækker, der er lige så brede som kolonnenøglen har bogstaver, og kolonnøglens bogstaver lægges over. Kolonnerne læses derefter ud i alfabetisk rækkefølge efter bogstavet over sig. Med nøgleordet SPEJD og kolonnenøglen PATRULJE bliver KOMPAS til GXDADGXXAFAG — sammenhængende tegn, der ikke længere ligner noget.

Ø, æ, å, tal og tegnsætning kan kvadratet ikke rumme, for det har 25 felter, og dansk har flere bogstaver end æ. De skrives derfor som sig selv og skubber teksten fra hinanden, præcis som i Playfair-koden og Polybius-kvadratet. Det er samtidig vigtigt at vide, at det betyder noget for hvor svær koden er: jo længere en sammenhængende række bogstaver der bliver kodet på én gang, jo sværere er den.

Modtageren arbejder med begge nøgler i hånden. Først deler den kode op i kolonnestykker, der er lige så lange som de var, lægger dem ned igen i den rækkefølge kolonnenøglen siger, og læser tegnene ud række for række. Så finder den hvert par i kvadratet og får ordene tilbage. I værkstedet her sker det samme, bare modsat — og det er den eneste måde at tjekke, at man har lavet koden rigtigt.

• •To nøgler: et nøgleord bygger kvadratet, en kolonnenøgle flytter tegnene om.
• •Kvadratet er 5×5 med A til Z uden J, og resten af alfabetet fyldes ind bagfra.
• •A, D, F, G og X er valgt, fordi deres morsetegn nemt kendes fra hinanden.
• •Hvert bogstav bliver til to tegn: rækkens tegn først, kolonnens bagefter.
• •Tegnene skrives i rækker under kolonnenøglen og læses ud i alfabetisk rækkefølge.
• •J, æ, ø, å, tal og tegnsætning skrives som sig selv og afbryder stykket.

Sådan lærer du den

ADFGX-koden kræver to ting at kunne: et kvadrat og en kolonnenøgle. Sammen gør de, at selv et kort ord bliver til noget, der ser ud som støj. Det er også det, der gør den til en god leder-kode: du kan stille den op på en post uden at bekymre dig om, at patruljen gennemskuer den med det samme.

Den hurtigste vej er at kode et ord med hånden først. Byg kvadratet op med nøgleordet SPEJD, skriv de fem tegn langs kanterne, og kod KOMPAS. Tegn derefter rækker med otte tegn i og læg PATRULJE over. Kig derefter på resultatet i oversætteren — det skal være GXDADGXXAFAG. Når rækkefølgen af kolonnerne sidder i fingrene, kan du selv vælge en længere kolonnenøgle og se hvor meget sværere koden bliver.

Lær længden af kolonnenøglen som et hemmeligt tal: PATRULJE er otte tegn. Skriver I jeres kolonnenøgle ned på forhånd, kan I læse hinandens beskeder uden at sige den højt — men I skal huske den. Det er en god lejlighed til at tale om, at en nøgle kun er hemmelig, så længe den bliver holdt hemmelig.

Metode

• •Tegn kvadratet op med nøgleordet SPEJD, og fyld resten af alfabetet ind bagfra.
• •Skriv A, D, F, G og X langs begge kanter, og kod KOMPAS med hånden.
• •Skriv resultatet i rækker af otte tegn, læg PATRULJE over, og læs kolonnerne ud.
• •Tjek at KOMPAS bliver til GXDADGXXAFAG i oversætteren.
• •Byg en længere kolonnenøgle, fx PATRULJEFØREREN, og kod den samme besked igen.
• •Skriv en kort post med et tal i, og se at tallet står som sig selv i koden.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Byg kvadratet op med SPEJD, og kod tre korte ord med hånden.
2. 2Dag 2: Øv dig på de fem tegn, indtil du kender dem udenad.
3. 3Dag 3: Kod KOMPAS og tjek resultatet mod oversætteren.
4. 4Dag 4: Skift kolonnenøgle, og se hvordan den samme besked bliver til en anden kode.
5. 5Dag 5: Afkod en besked, en makker har skrevet, uden at skrive kvadratet op igen.
6. 6Dag 6: Prøv en længere kolonnenøgle, og tal hvor mange tegn hver række har.
7. 7Dag 7: Send en hemmelig besked til patruljen, og tjek om de får den tilbage rigtigt.

Typiske fejl

• ×At blande rækkens tegn og kolonnens tegn, når et bogstav skrives ud.
• ×At skrive resten af alfabetet forfra i stedet for bagfra i kvadratet.
• ×At lægge kolonnenøglens bogstaver over uden at sortere dem alfabetisk.
• ×At glemme, at en række der ikke er fyldt helt ud, gør de første kolonner større.
• ×At bruge kvadratets nøgleord og kolonnenøglen i hver sin funktion.
• ×At tro, at koden er uknækket — den blev knækket med papir og blyant i 1918.

Til lederen

ADFGX-koden er noget af det sværeste en patrulje kan løse med papir og blyant, og den er samtidig en af de mest instruktive, fordi den bruger to nøgler og to skridt. Den passer til et længere møde, hvor I vil have tid til både at bygge kvadratet og øve ombytningen, og den er oplagt som post, fordi beskeden kan sidde i en kuvert, når den er løst.

En god måde at gøre det mere håndterligt på er at give de yngste kvadraterne til at bygge kvadratet, mens de ældste styrer ombytningen. Slut af med at lade patruljerne bytte beskeder med hver deres kolonnenøgle — så skal de aftale to nøgler, og det er præcis den praktik funkerne havde i 1918. Historien om Painvin kan bruges til at tale om, hvorfor et par billeder i de fælles forårsdagbog siger mere end en kode.

1. 1Lad patruljen tegne kvadratet med nøgleordet SPEJD, før de må se figuren.
2. 2Skriv en kort postbesked som ADFGX-kode, og hæng kuverten op ved posten.
3. 3Lad to patruljer levere en besked hver til hinanden med hver deres kolonnenøgle.
4. 4Afkod en besked, og forklar de fire skridt til en yngre patrulje.
5. 5Tæl hvor mange beskeder der blev sendt i felten i 1918 — mellem 25 og 150 om dagen — og snak om, hvorfor det gjorde koden svagere.
6. 6Lav en konkurrence om hvem der kan bygge kvadratet korrekt hurtigst.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ADFGX-koden?

ADFGX-koden er en tysk feltkode fra Første Verdenskrig, der både erstatter bogstaver og flytter dem om. Hvert bogstav lægges først over i to tegn fra et 5×5-kvadrat med bogstaverne A, D, F, G og X, og derefter flytter en hemmelig kolonnenøgle alle tegnene om. Navnet kommer fra de fem bogstaver, altså de allierede kunne se i de aflyttede beskeder.

Hvem opfandt ADFGX-koden?

Den tyske efterretningsofficer Fritz Nebel, født i 1891, fandt på den. Dens rigtige navn var "Geheimschrift der Funker 1918", altså funkernes hemmelige skrift fra 1918. Navnet ADFGX gav de allierede den, på grund af de fem bogstaver der stod i de beskeder de hørte med på.

Hvad betyder F i ADFGX?

F er et af de fem tegn, koden kan skrive: A, D, F, G og X. De er valgt, fordi deres morsetegn er lette at kende fra hinanden over radioen, så en besked ikke bliver ødelagt af støj. Har man et 6×6-kvadrat, bliver de seks tegn i stedet A, D, F, G, V og X.

Hvordan skriver man æ, ø og å i ADFGX-koden?

Kvadratet har kun 25 felter og rummer bogstaverne A til Z uden J. Æ, ø og å er derfor ikke med, og de skrives som sig selv, præcis som tal og tegnsætning. Samtidig afbryder sådan et tegn stykket, der kodes sammen — sådan er det også i Playfair-koden.

Hvordan knækkede franskmændene ADFGX-koden?

Den franske officer Georges Painvin knækkede den i april 1918 ved at hyppigttælle mange aflyttede beskeder frem for én. Teoretisk er kolonneombytningen nemlig sikker, men hyppigheden af tegn i kolonnerne afslører, hvilke tegn der hører sammen. Painvin blev fysisk syg af arbejdet, og den mest berømte besked fandt han frem den 2. juni 1918 efter 26 timers arbejde.