Cæsar-koden

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til cæsar-koden — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Cæsar-koden er opkaldt efter Julius Cæsar (100-44 f.Kr.), den romerske feltherre og statsmand. Han brugte den til at beskytte sine private breve og sine militære beskeder, så en opsnappet besked ikke kunne læses af fjenden.

Den romerske historiker Suetonius (omkring 70-120 e.Kr.) skriver i »Kejsernes liv«, at Cæsar skød hvert bogstav tre pladser frem i alfabetet: A blev til D, og da beskeden skulle læses igen, gik man tre pladser tilbage. Suetonius fortæller også, at Cæsars adoptivsøn og efterfølger Augustus brugte et skift på én plads — men uden at hoppe tilbage til starten af alfabetet, så Z blev til AA i stedet for A.

Det er den tidligste nedskrevne brug af den slags kode, men andre substitutionskoder har været kendt endnu tidligere. Hemmeligheden lå ikke i, at metoden var ukendt, men i at modtageren kendte forskydningen.

Metoden blev brugt langt senere også. Under 1. verdenskrig brugte den russiske hær den, fordi den var lettere at lære end de mere avancerede koder. I 2006 blev en siciliansk mafiaboss afsløret, blandt andet fordi han skrev sine beskeder med en udgave af Cæsar-koden, hvor bogstaverne var byttet ud med tal.

I dag lever koden videre i legetøj, i spejderarbejde og på kodehjul, hvor man drejer to skiver med alfabetet og laver sin egen hemmelige forskydning. En variant med et skift på 13 kaldes ROT13 og bruges til at sløre tekst på internettet — ikke til at beskytte den.

Sådan virker den

Skriv alfabetet to gange under hinanden og skub det nederste et antal pladser til siden. Hvert bogstav i beskeden erstattes med bogstavet, der står under det. Antallet af pladser er nøglen, og det er hele hemmeligheden.

Med et skift på 3 bliver »CÆSAR« til »FAVDU«: C bliver til F, Æ til A, S til V, A til D og R til U. Det er netop det skift, Suetonius tilskriver Cæsar selv.

Det danske alfabet har 29 bogstaver, når Æ, Ø og Å er med. Derfor findes der 28 brugbare forskydninger — et skift på 29 svarer til slet ingen forskydning. Jo flere skift, jo sværere er det at gætte, men alle kan knækkes.

Kodeværkstedets motor bruger et skift på 10 som standard: A bliver til K. Det er derfor, koden også kaldes A-K-koden. Prøv selv et andet skift i feltet ovenfor, og se hvordan hele beskeden ændrer sig.

Æ, Ø og Å er en del af alfabetet og forskydes som alle andre bogstaver. Tal, mellemrum og tegnsætning står stille, fordi de ikke er bogstaver.

• •Nøglen er forskydningen. Skift 3 er Cæsars eget.
• •Det danske alfabet har 29 bogstaver, altså 28 forskellige skift.
• •Æ, Ø og Å forskydes med; tal og tegnsætning ændres ikke.

Sådan lærer du den

Cæsar-koden er den nemmeste kode at lære, fordi der kun er én regel. Det svære er at holde styr på, hvor mange pladser man har skudt alfabetet. Et kodehjul løser problemet: to skiver med alfabetet, hvor den inderste kan drejes, så man altid kan se, hvilket bogstav der hører til hvilket.

Når du skal knække en kode, du ikke kender skiftet på, behøver du ikke gætte i timevis. Der er kun 28 muligheder, så du kan skrive dem alle op og se, hvilken der giver mening. På længere beskeder kan du i stedet tælle, hvor ofte hvert bogstav optræder: det hyppigste bogstav i dansk er E, så det er et godt første gæt.

Metode

• •Lav et kodehjul af to papirskiver, så du kan dreje alfabetet i stedet for at tælle.
• •Skriv alfabetet to gange under hinanden og forskyd det nederste, så du kan se hele koden.
• •Aftal forskydningen på forhånd, og skriv den aldrig sammen med beskeden.
• •Øv dig på korte ord først — dit eget navn, patruljens navn eller »SPEJD«.
• •Læs beskeden bagfra, når du afkoder: gæt ikke ud fra, hvad du tror, der står.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Skriv alfabetet op og lav et skift på 3. Kod dit eget navn.
2. 2Dag 2: Afkod en besked, du selv har lavet med skift 3.
3. 3Dag 3: Prøv skift 10 — A-K-koden. Kod et kort ord til en makker.
4. 4Dag 4: Knæk en kode uden at kende skiftet ved at prøve alle 28.
5. 5Dag 5: Prøv frekvensanalyse: find det hyppigste bogstav og gæt på E eller A.
6. 6Dag 6: Kod en hel sætning, og lad en makker afkode den.
7. 7Dag 7: Lav jeres egen aftale om et hemmeligt skift.

Typiske fejl

• ×At glemme Æ, Ø og Å i alfabetet, så bogstaverne omkring dem bliver forkerte.
• ×At skrive forskydningen sammen med beskeden — så er koden ikke hemmelig.
• ×At tro, at koden er sikker. Den kan knækkes på få minutter.
• ×At forskyde tal og tegnsætning, som skal stå uændret.

Til lederen

Cæsar-koden er et godt første møde med hemmelige koder, fordi den er hurtig at lære og let at lave om til en leg. Det tager 10-15 minutter og kræver kun papir og blyant — eller et par kodehjul.

Fordi koden er så let at knække, er den også god at øve kodebrydning på: spejderne får en besked og skal selv finde ud af, hvor mange pladser alfabetet er skubbet.

1. 1Lav to kodehjul pr. patrulje, og lad dem aftale et hemmeligt skift.
2. 2Skriv fem korte beskeder med forskellige skift, og lad patruljen afkode dem.
3. 3Lav et kode-løb, hvor hver post er kodet med Cæsar-koden, og løsningen peger videre til næste post.
4. 4Slut af med en dyst: hvem knækker en ukendt besked hurtigst? Giv et point for hvert rigtige gæt.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Cæsar-koden?

En af de ældste og simpleste koder. Hvert bogstav flyttes et fast antal pladser i alfabetet, og det antal er nøglen. Den er opkaldt efter Julius Cæsar, som ifølge den romerske historiker Suetonius brugte et skift på tre.

Hvordan knækker man Cæsar-koden?

Der findes kun 28 forskellige skift i det danske alfabet, så man kan prøve dem alle og se, hvilket der giver en mening. På længere tekster kan man også bruge frekvensanalyse: find det bogstav, der optræder oftest, og gæt, at det er E eller A.

Hvordan skriver man Æ, Ø og Å i Cæsar-koden?

De er en del af det danske alfabet og forskydes som alle andre bogstaver. Fordi alfabetet har 29 bogstaver, gælder skiftet også for Æ, Ø og Å — med et skift på 3 bliver Æ for eksempel til A.

Hvorfor hedder den A-K-koden?

Fordi Kodeværkstedets motor bruger et skift på 10 som standard, så A bliver til K. Det er en fast aftale i værkstedet og ikke noget, Cæsar selv brugte — han brugte 3.

Er Cæsar-koden sikker?

Nej. Den kan knækkes på få minutter og bruges derfor kun til leg og øvelse. I dag findes den mest i legetøj, på kodehjul og i kodelege.