Bankekode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til bankekode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Kvadratet nedenfor er tegnet af den samme motor, som oversætteren bruger, så det passer altid. Rækkens tal bankes først, så en kort pause, og derefter kolonnens tal.

Historien

Bankekoden er en gammel idé i en simpel indpakning. Den bygger på Polybius-kvadratet fra det antikke Grækenland, hvor alfabetet stilles op i et skema, så hvert bogstav får et lille talpar i stedet for sit eget tegn. Det nye er, at tallene ikke skrives — de bankes.

En kyrillisk udgave af koden siges at være brugt af nihilistiske fanger under de russiske zarer, og den optræder i Arthur Koestlers roman »Darkness at Noon« fra 1941, hvor fanger taler sammen gennem væggene. Idéen med at banke hemmelige beskeder er altså ældre end de fleste tror.

Verdenskendt blev bankekoden under Vietnamkrigen. I juni 1965 blev den taget i brug af fire amerikanske krigsfanger i Hỏa Lò-fængslet i Hanoi — det, fangerne selv kaldte »Hanoi Hilton«: kaptajn Carlyle »Smitty« Harris, løjtnant Phillip Butler, løjtnant Robert Peel og kommandørkaptajn Robert Shumaker. Harris havde hørt om koden fra krigsfanger under Anden Verdenskrig og huskede den.

Fangerne bankede på metalstænger, rør og vægge og kunne på den måde tale sammen celle til celle, uden at fangevogterne opdagede det. De brugte den til alt fra at advare om spørgsmål under afhøringer til at fortælle, hvem der var såret og havde brug for mad. Den var så let at lære, at nytilkomne fanger kunne den flydende i løbet af få dage. Nogle bankede endda på sidemandens lår, når de ikke måtte tale, og én lavede en version med host, snøft og nys.

Bankekoden lever i dag i spejderarbejde, kodebøger og escape rooms. Den kræver ingenting ud over et fast kvadrat og en overflade at banke på — og den er stadig et af de bedste eksempler på, hvor lidt der skal til for at sende en besked.

Sådan virker den

Tegn et skema med fem rækker og fem kolonner. Rækkerne og kolonnerne nummereres fra 1 til 5. I felterne skrives alfabetet række for række: øverst A B C D E, så F G H I J, L M N O P, Q R S T U og nederst V W X Y Z. Der er altså 25 felter, og hvert bogstav har sin faste plads.

For at kode et bogstav finder du det i skemaet og læser først rækkens tal og derefter kolonnens tal. B står i række 1, kolonne 2 og bliver til 1-2. Vil du sende B, banker du én gang, holder en kort pause og banker to gange. Lytteren skal ikke kende et nyt alfabet — kun kunne høre forskel på rytmen.

Kodeværkstedets kvadrat rummer de 25 bogstaver fra A til Z, men uden K. Et kvadrat på 5×5 har kun 25 felter, og alfabetet har 26 bogstaver, så et af dem må stå udenfor. Den klassiske kode lader C dække både C og K; her har vi i stedet ladet K stå uden for kvadratet og skrevet det som sig selv, så ingen bogstaver forsvinder, når man skriver dansk. Det samme gælder æ, ø og å, tal og tegnsætning: de skrives, præcis som de står.

Ordet SPEJD bliver til 43 35 15 25 14 — S er 4-3, P er 3-5, E er 1-5, J er 2-5 og D er 1-4. Et mellemrum i beskeden bliver til en skråstreg, ligesom ordskiftet i morse. Skriver du »MØDE 2024«, bliver det 32 Ø 14 15 / ~2 ~0 ~2 ~4, hvor Ø står som sig selv, og ~ markerer, at tegnet efter er et tal og ikke skal læses som bank.

Pauserne gør hele arbejdet. En kort pause skiller rækkens tal fra kolonnens tal, en længere pause skiller bogstaverne fra hinanden, og en endnu længere pause skiller ordene. Banker du for hurtigt, smelter tallene sammen, og modtageren hører en helt anden besked.

• •Kvadratet har 25 felter: rækker og kolonner nummereret 1-5.
• •Hvert bogstav skrives som rækkens tal + kolonnens tal, fx B = 1-2 og S = 4-3.
• •Kort pause mellem række og kolonne, længere pause mellem bogstaver og ord.
• •A-Z uden K står i kvadratet; K, æ, ø og å skrives som sig selv.
• •Mellemrum bliver til /, og tal markeres med ~ foran, så de ikke læses som bank.

Sådan lærer du den

Du behøver ikke kunne hele kvadratet udenad for at læse bankekoden. Det er nok at kende rækkehovederne — det første bogstav i hver række. De fem bogstaver er A, F, L, Q og V. Hører du fire bank, tænker du »A, F, L, Q« og ved, at bogstavet står i fjerde række. Hører du derefter tre bank, tæller du videre i den række: Q, R, S — og så er bogstavet S.

Den hurtigste vej er at øve rytmen frem for tabellen. Bank på et bord, mens en makker lytter, og start med korte ord. Lær forskellen på den korte pause mellem række og kolonne og den lange pause mellem bogstaverne; det er den forskel, der bærer hele beskeden.

En god huskeregel er, at det altid er rækken, der kommer først — ligesom når man læser en tabel: først finder man linjen, så kolonnen. Bytter man om, bliver 1-2 til 2-1, og så lander B pludselig som G.

Metode

• •Lær rækkehovederne AFLQV — de fem første bogstaver i hver række.
• •Skriv kvadratet op fra hukommelsen og tjek det mod oversætteren.
• •Øv rytmen på et bord: bank et tal, pause, bank et tal.
• •Bank dit eget navn til en makker og se, om det kommer rigtigt igennem.
• •Lær at skelne kort og lang pause — det er nøglen til at høre bogstaverne.
• •Aftal, hvordan I sender de tegn, der ikke findes i kvadratet.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Tegn kvadratet op og lær rækkehovederne AFLQV.
2. 2Dag 2: Øv rytmen: bank række, pause, kolonne på et bord.
3. 3Dag 3: Bank korte ord til en makker og skriv dem ned.
4. 4Dag 4: Skriv en hilsen med æ, ø eller å og bank den.
5. 5Dag 5: Øv den lange pause mellem bogstaver, så ordene ikke smelter sammen.
6. 6Dag 6: Lav en besked med mellemrum og tal: »MØDE 2024«.
7. 7Dag 7: Send en besked gennem lokalet uden at sige et ord.

Typiske fejl

• ×At bytte om på række og kolonne, så 1-2 bliver til 2-1.
• ×At banke for hurtigt, så pausen mellem række og kolonne forsvinder.
• ×At tro, at K har sit eget felt — det står uden for kvadratet.
• ×At glemme ~ foran tal, så »2024« læses som bogstaver.
• ×At forveksle bankekoden med morse; morse har streger og prikker, bankekoden har talpar.

Til lederen

Bankekoden er en oplagt post til et kodeløb eller et møde, fordi den næsten ikke kræver udstyr. Et bord, en træstamme eller en væg er nok, og spejderne lærer den hurtigt, fordi der kun er to ting at holde styr på: rækkens tal og kolonnens tal.

Aktiviteten bliver bedst, når patruljen både koder og afkoder, og når der er noget på spil — en post, der peger videre, eller en besked, der skal nå frem gennem lokalet. Den kan gøres sværere ved at banke hurtigere eller ved at lade en makker banke på ryggen i stedet for på bordet.

1. 1Skriv en kort postbesked som bankekode på et kort og hæng det op ved posten.
2. 2Lad patruljen banke beskeden videre til næste patrulje i stedet for at række den videre.
3. 3Bank et ord på et bord og lad patruljen skrive det ned uden at tale.
4. 4Send en besked gennem lokalet: én banker, én lytter, én skriver.
5. 5Prøv den svære version, hvor beskeden bankes på en makkers ryg.
6. 6Slut af med en samtale om, hvorfor koden var så nyttig for krigsfanger, der ikke måtte tale sammen.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er bankekoden?

Bankekoden er en måde at sende beskeder med bank. Den bygger på et 5×5-kvadrat, hvor hvert bogstav har et felt med et række- og et kolonnetal. Man banker rækkens tal, holder en kort pause og banker kolonnens tal. B bliver altså til ét bank, pause, to bank.

Hvordan sender man bankekoden?

Man banker på en overflade, der kan høres — en væg, et bord, et metalrør eller en træstamme. Rækkens tal bankes først, så en kort pause, og derefter kolonnens tal. Mellem bogstaverne holder man en længere pause, og mellem ordene en endnu længere pause, så modtageren kan skelne dem.

Hvordan skriver man æ, ø og å i bankekoden?

Æ, ø og å findes ikke i kvadratet, fordi det kun rummer de 25 pladser. De skrives derfor som sig selv, præcis som de står. Det gælder også K, tal og tegnsætning. Et tal markeres med et ~ foran, så det ikke bliver læst som bank, og et mellemrum skrives som en skråstreg.

Hvad er forskellen på bankekode og morse?

Morse bruger to slags signaler — kort og lang — og hvert bogstav er sin egen rytme, som man skal lære udenad. Bankekoden bruger talpar fra et kvadrat, så man kun skal kende række- og kolonnetallene og rækkehovederne AFLQV. Derfor er bankekoden lettere at lære, men tager til gengæld længere tid at sende.

Hvem brugte bankekoden?

Den er især kendt fra Vietnamkrigen, hvor amerikanske krigsfanger i Hỏa Lò-fængslet i Hanoi brugte den til at tale sammen gennem væggene mellem cellerne. Den blev taget i brug i juni 1965 og spredte sig hurtigt, fordi den var let at lære. En kyrillisk udgave siges også at være brugt af fanger under de russiske zarer.