Playfair-kode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til playfair-kode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Koden blev opfundet i 1854 af Charles Wheatstone, en engelsk fysiker. Han er bedst kendt for telegrafen og Wheatstones målebro, men han lavede også den første kode, der koder bogstaver i par — en »digrafkode«. Wheatstone fandt på den til hemmelige beskeder over telegrafen, og han beskrev den i et dokument, han skrev under den 26. marts 1854.

Navnet kommer af en tilfældighed. Wheatstone havde en nabo og ven, Lord Lyon Playfair, en skotsk kemiker og politiker, der var glad for koder. Playfair viste koden frem for den britiske regering og fik den sat i brug — og selv om han aldrig påstod, at han havde opfundet den, blev den kaldt hans kode, fordi han var den, der talte for den. Lord Playfair skal have sagt om den, at »der findes ikke noget så praktisk som en god kode, der kan bruges uden apparat«.

Den praktiske kode blev hurtig en feltkode. Da der ikke skal kodebøjer, hjul eller tavler med, krævede den kun et stykke papir, en blyant og et nøgleord, man kunne huske. Derfor blev den brugt til korte, vigtige beskeder på slagmarken: at et røggranatangreb skulle begynde om halve time, at forsyningen var kommet frem, at en post var flyttet. Selv om fjenden siden fik koden knækket, var nyheden gammel — beskeden var ikke længere hemmelighedsværdig.

Playfair-koden blev brugt af den britiske hær i Boerkrigen omkring 1900, i Første Verdenskrig over store dele af fronten, og som nødkode af britiske og australske styrker i Anden Verdenskrig. Der fortælles også en kendt historie om John F. Kennedy, der i 1943 måtte sende en nødbesked efter sin båd var sunket i Stillehavet, og som ifølge optegnelser gjorde det med netop denne kode.

I dag er Playfair-koden ikke længere hemmelig — den kan knækkes på få minutter med en computer, og den blev allerede knækket med papir og blyant under krigene. Men den er stadig den bedste kode til at lære, hvad der sker, når man koder bogstaver i stedet for et ad gangen: pludselig afhænger et bogstav både af sig selv og af nabobogstavet, og det er hele grundtanken bag de koder, der blev brugt herefter.

Sådan virker den

Alt i Playfair-koden foregår i et kvadrat med fem rækker og fem kolonner, altså 25 felter. Kvadratet bygges af et nøgleord: først skriver man nøgleordets bogstaver i kvadratet i den rækkefølge, de står, og igen uden at gentage et bogstav. Bagefter fylder man resten af alfabetet i de felter, der er tilbage. Med nøgleordet SPEJD står S, P, E, I og D øverst, for J bliver til I, og resten af alfabetet følger bagefter.

Kodningen sker to bogstaver ad gangen. Du finder det første bogstav i kvadratet, finder det andet, og stiller derefter ét spørgsmål: står de to i samme række? Så flyttes hvert bogstav ét felt til højre, og når man kommer til kanten, begynder man forfra i samme række. Står de i samme kolonne? Så flyttes hvert bogstav ét felt ned, igen med ombrydning nederst. Står de forskellige steder? Så danner de et rektangel, og hvert bogstav bytter kolonne med det andet.

Kvadratet her i værkstedet rummer de 25 bogstaver fra A til Z uden J — det samme kvadrat som Polybius-kvadratet og bankekoden bruger. J, æ, ø, å, tal og tegnsætning kan kvadratet ikke rumme, og de skrives som sig selv, præcis som de står. Samtidig bryder sådan et tegn gruppen: et par dannes kun af bogstaver, der står tæt på hinanden i teksten. Derfor bliver »MØD« til gruppen M og gruppen D, fordi Ø ikke er i kvadratet.

To ens bogstaver i ét par skal skilles ad, for ellers giver reglerne bare det samme bogstav to gange. Det gør man med et udfyldningsbogstav, ofte X, som læseren skal smide væk igen. Det samme sker, når en gruppe har et ulige antal bogstaver. Her i værkstedet markeres udfyldningen med et ~, så du aldrig skal gætte dig til, om et bogstav er en del af beskeden eller bare udfyldning.

Et eksempel med nøgleordet SPEJD: ordet KOMPAS bliver til HQKIHA. Bogstaverne kodes to ad gangen, og KO bliver til HQ, fordi de ligger i et rektangel og derfor bytter kolonne; MP bliver til KI af samme grund. Skriver du det samme ord med et andet nøgleord, bliver kvadratet et andet, og derfor bliver koden en anden.

• •Kvadratet er 5×5 og bygges af nøgleordet; A-Z uden J er med, og J bliver til I.
• •Par kodes efter én regel: samme række til højre, samme kolonne ned, ellers byt kolonner.
• •J, æ, ø, å, tal og tegnsætning skrives som sig selv og bryder gruppen.
• •Udfyldning skiller to ens bogstaver eller færdiggør en ulige gruppe; den markeres med ~.

Sådan lærer du den

Playfair-koden kræver ikke, at du kan 25 nye tegn. Du skal kunne ét kvadrat og tre regler. Det, der tager tid, er at vænne sig til altid at tætte to bogstaver ad gangen — først tænker vi bogstav for bogstav, og denne kode arbejder på tværs.

Den hurtigste vej er at tegne kvadratet op på papir uden at kigge i skærmen. Begynd med nøgleordet, læg resten af alfabetet ind, og tjek derefter mod kvadratet på siden. Kod så korte ord ved at sætte streger mellem parrene, inden du finder dem i kvadratet. Når parrene sidder i fingrene, kan du kode en hel sætning.

En god huskeregel for reglerne er at tænke på kvadratet som et skakbræt: to brikker i samme række rykkes sidelæns, to i samme kolonne opad eller nedad, og to på kryds og tværs hopper til hinandens kolonner. Husk også, at koden kun virker, når jeres to kvadrater er ens — derfor skal nøgleordet aftales på forhånd, ikke læses højt.

Metode

• •Tegn kvadratet op fra hukommelsen med nøgleordet SPEJD, og tjek det mod figuren.
• •Lær de tre regler på et enkelt par, inden du koder længere tekster.
• •Bryd teksten i par med en streg mellem, så du ikke hopper over et bogstav.
• •Kod korte ord som SPEJD, POST og KOMPAS, og tjek dem i oversætteren.
• •Skriv en besked med æ, ø eller å og se, hvordan de står som sig selv.
• •Lav et nyt nøgleord til patruljen og kod en post til jer selv.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Tegn kvadratet op og lær de tre regler udenad.
2. 2Dag 2: Kod korte ord med tre og fire bogstaver og tjek dem i oversætteren.
3. 3Dag 3: Kod en hel sætning, og læg mærke til, at J og æøå står som sig selv.
4. 4Dag 4: Afkod en besked, en makker har skrevet, og find fejlene sammen.
5. 5Dag 5: Skift nøgleord og kod den samme besked igen — den bliver en helt anden.
6. 6Dag 6: Øv dig på at bryde en kort Playfair-kode uden at kende nøgleordet.
7. 7Dag 7: Send en hemmelig besked til patruljen og se, om de får den tilbage rigtigt.

Typiske fejl

• ×At kode bogstav for bogstav i stedet for at danne par.
• ×At glemme, at nederst i en kolonne ryger man op i toppen igen.
• ×At tro, at J har sit eget felt — J bliver til I i kvadratet.
• ×At smide et ~ væk, når det skal være der, eller lade et udfyldningsbogstav stå i den læste besked.
• ×At bruge to forskellige kvadrat, fordi nøgleordet ikke blev aftalt.
• ×At tro, at koden er uknækkelig — den er nem at knække med papir og blyant.

Til lederen

Playfair-koden er en oplagt post, fordi den kan køre med papir og blyant alene. Den lærer patruljen at tænke i mønstre i stedet for at huske en tabel, og den giver en god lejlighed til at snakke om, hvorfor en kort, hurtig kode kan være nok, når beskeden kun skal holde et par timer.

Aktiviteten kan gøres sværere ved at lade patruljen vælge sit eget nøgleord og bytte beskeder med en anden patrulje. Slut af med at prøve at knække en kort kode uden nøgleord — det er den mest lærerige del, for der viser det sig, at mønstre i sproget er sværere at skjule end enkeltbogstaver.

1. 1Lad patruljen tegne kvadratet op med et nøgleord, I giver dem, før de må se figuren.
2. 2Skriv en kort postbesked som Playfair-kode og hæng den op ved posten.
3. 3Lad to patruljer bytte beskeder med hvert deres nøgleord.
4. 4Lav en udfordring: hvem kan kode længst sætning på to minutter uden fejl?
5. 5Prøv at knække en kort kode uden at kende nøgleordet, og tal om, hvad der afslører den.
6. 6Afslut med at snakke om, hvornår en hurtig kode er nok, og hvornår den ikke er det.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Playfair-koden?

Playfair-koden er en kode, der koder to bogstaver ad gangen i et kvadrat med 25 felter. Den blev opfundet i 1854 af Charles Wheatstone og er den første kode i historien, der arbejder med bogstavpar. Den kræver kun papir, blyant og et nøgleord, og den blev brugt som feltkode i Boerkrigen og begge verdenskrige.

Hvad betyder tegnet ~ i Playfair-koden?

Et bogstav med ~ foran sig er udfyldning. Det bliver skrevet ind, når to ens bogstaver i ét par skal skilles ad, eller når en gruppe har et ulige antal bogstaver. Når du læser beskeden, skal du smide det markerede bogstav væk. Uden markøren kan du ikke se forskel på rigtige bogstaver og udfyldning.

Hvordan skriver man æ, ø og å i Playfair-koden?

Kvadratet har kun 25 felter og rummer bogstaverne A til Z uden J. Æ, ø og å er derfor ikke med, og de skrives som sig selv, præcis som de står. Det samme gælder tal og tegnsætning. Samtidig bryder sådan et tegn gruppen, så et par altid består af bogstaver, der står tæt på hinanden i teksten.

Hvem opfandt Playfair-koden?

Charles Wheatstone, en engelsk fysiker, opfandt den i 1854 til hemmelige beskeder over telegrafen. Koden har navn efter hans ven Lord Lyon Playfair, en skotsk kemiker og politiker, som fremmede den til den britiske regering og fik den sat i brug.

Hvordan knækker man en Playfair-kode?

Man leder efter mønstre. Udfyldningsbogstaver afslører, at to ens bogstaver har ligget sammen, og hyppige bogstavforbund som OG, DE og EN afslører par. Desuden kan man gætte på nøgleordet: er kvadratet kendt, er koden knækket. Derfor bruger man i dag ikke Playfair til noget, der skal holde hemmeligt.