Kodeordskoden

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til kodeordskoden — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Nedenfor er de to kodealfabeter, lavet af den samme motor som oversætteren bruger. Find et bogstav i øverste række, og læs bogstaven under det — det er det bogstav, der skal skrives i koden.

Historien

Substitutionskoder — altså koder, hvor hvert bogstav byttes ud med et andet — er næsten lige så gamle som skrivet historie. Den første offentligt beskrevne metode til at knække en sådan kode findes i Al-Kindis håndskrift "A Manuscript on Deciphering Cryptographic Messages" fra omkring år 850. Al-Kindi opdagede nemlig det, der er hele faget: i et arabisk tekststykke optræder nogen bogstaver langt oftere end andre, så man kan gætte, at det hyppigste bogstav i koden står for det hyppigste bogstav i originalen. Den metode hedder frekvensanalyse, og den er stadig det vigtigste våben mod alle koder af denne type.

Selve grebet med at bygge alfabetet af et nøgleord er den klassiske måde at lave en blandet alfabet på: skriv nøgleordet op, fjern de bogstaver der optræder flere gange, og lad resten af alfabetet stå i almindelig rækkefølge. Nøgleordet "zebras" giver for eksempel alfabetet ZEBRASCDFGHIJKLMNOPQTUVWXY, fordi Z, E, B, R, A og S rykker op forrest, mens de øvrige bogstaver fylder op bag dem. På dansk får samme metode alle 29 bogstaver, fordi æ, ø og å hører med i alfabetet.

Fra 1400-tallet og helt frem til 1700-tallet brugte europæiske diplomater et helt andet system, der ligner kodeordskoden: nomenclatoren, en bog med lister over navne og ord, som blev læst med tal. Ludvig XIV af Frankrig havde sin egen af slagsen, kaldet den Store Chiffre, som blev brugt i de første tyve år af hans regering. Da telegrafen kom i 1800-tallet, blev kodebøgerne nødvendige af en anden grund end hemmelighed: en telegrafisk linje tabte bogstaver, så man skrev koden i grupper på fem bogstaver og sendte gruppernes antal med som kontrol.

Selv om nøgleordsmetoden er nem at bruge, har den en indbygget svaghed, som Al-Kindi ville have genkendt med det samme: nøgleordet flytter nogle få bogstaver op forrest, mens resten af alfabetet bliver stående i rækkefølge. Det gør koden forudsigelig — en fjende med tid og papir skal stadig finde ud af, hvilken substitution der er brugt, men det er langt nemmere, end hvis alfabetet var valgt helt tilfældigt. Til en løbspost, en gåde eller en besked over et spejdermøde er den præcis så god som man kan bede om.

Sådan virker den

Du skal bruge to alfabeter: det almindelige danske alfabet med 29 bogstaver (A–Z plus ÆØÅ) øverst, og kodealfabetet under det. Bogstavet i samme kolonne i begge rækker erstatter hinanden. Finder du H i øverste række, og der står C i nederste, så betyder H, at der skal stå C i koden.

Kodealfabetet bygger du i tre skridt. Forst skriver du nøgleordets bogstaver op — kun dem, der er bogstaver i det danske alfabet. Så fjerner du gentagelser, så nøgleordet kun bidrager med hvert bogstav én gang. Til sidst lægger du alle de bogstaver fra det almindelige alfabet ind til sidst, i alfabetisk rækkefølge, dem der ikke allerede står i nøgleordet.

Et eksempel: med nøgleordet SPEJD kodes »MØD VED LEJRBÅL« til »KØJ VDJ IDGQPÅI«. M står i øverste række med K under sig, Ø står med Ø under sig, og D står med J under sig, fordi J er et af nøgleordets bogstaver og derfor rykker op forrest. Afkoder gør du modsat: find bogstavet i nederste række, og læs det bogstav der står over det.

Er nøgleordet LEJRTILTÆLT, går der 11 bogstaver ind, men L og T står hver tre gange, så det er kun L, E, J, R, T, I og Æ der tager plads. Resten af alfabetet lægger sig bagefter, og fordi nøgleordet bruger plads på den danske Æ, rykker de øvrige A–Z-bogstaver en plads ned i alfabetet. Sådan får du et helt nyt alfabet uden at skulle skrive det hele selv.

Æ, Ø og Å ligger allersidst i det danske alfabet, og det har en sjov følge: hvis nøgleordet kun består af A–Z, ryger alle pladser forrest til nøgleordet, og ÆØÅ ender på præcis de samme tre pladser som i det almindelige alfabet. De koder altså sig selv, uanset hvor langt nøgleordet er. Med LEJRTILTÆLT, som indeholder Æ, ser det anderledes ud: der koder Æ til Z, mens Ø og Å stadig står som sig selv.

Mellemrum, tal og tegnsætning røres ikke ved — de står uændret i koden. Det er smart, fordi så kan modtageren se, hvor ordene begynder og slutter, og fordi det er nemmere at læse en løbspost, der ser ud som almindelig tekst med sjove bogstaver.

• •Kodealfabetet er 29 bogstaver langt: A–Z plus ÆØÅ, fordi Kodeværkstedet bruger det danske alfabet.
• •Gentagelser i nøgleordet tæller kun én gang — LEJRTILTÆLT er 11 bogstaver, men giver kun 7 nye pladser.
• •Bogstaver, tal og tegn i nøgleordet ignoreres. Et tomt nøgleord betyder SPEJD.
• •Så længe nøgleordet kun bruger A–Z, koder Æ, Ø og Å sig selv.
• •Mellemrum og tegnsætning bevares, så koden er læselig og ordene kan ses.
• •Skriver du med små bogstaver, kodes de til store — kod derfor altid med store bogstaver.

Sådan lærer du den

Kodeordskoden er den nemmeste kode at lære her, fordi du selv laver tabellen. Start med at bygge alfabetet for nøgleordet SPEJD på papir, og skriv det i to rækker over hinanden: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ øverst, SPEJDABCFGHIKLMNOQRTUVWXYZÆØÅ under det. Nu kan du kode ved at slå op, og du kan altid gå tilbage til dit eget papir og tjekke.

Næste skridt er at afkode, og det er den sværeste del — fordi du skal finde vej fra nederste række til øverste. Skriv derfor altid nøgleordet oven på koden, så du ved hvilket alfabet du står med, og gå så fra nederste række op i øverste. At kode er at gå ned, at afkode er at gå op.

Den sjoveste del er at knække en kode, hvor nøgleordet er ukendt. Sæt dig med en kode på 50 bogstaver eller mere, og tæl hvilket bogstav der optræder oftest. I dansk er E, A og N almindeligt stærke, så det bogstav er sandsynligvis en kode for et af dem. Skriv de muligheder op og se, hvilken der giver ord.

Metode

• •Byg kodealfabetet for nøgleordet SPEJD på papir, og skriv det i to rækker over hinanden.
• •Find alle gentagelser i dit nøgleord, og lad dem kun tage én plads hver.
• •Kod fem korte ord ved at slå op i tabellen, og afkod dem bagefter for at tjekke.
• •Skriv en hel sætning med mellemrum og et tal — mellemrum og tal skal overleves uændret.
• •Prøv et nøgleord med dobbeltbogstaver, så du ser at de kun flytter én plads.
• •Find ud af hvilket bogstav der bruges oftest i din kode, og gæt hvad det står for.
• •Lav dit eget alfabet til en post, som en anden patrulje skal afkode.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Byg kodealfabetet for SPEJD på papir. Tjek at der er 29 bogstaver og ingen gentagelser.
2. 2Dag 2: Kod 10 ord med tabellen. Afkod dem selv efter og se at du får de oprindelige ord.
3. 3Dag 3: Kod en sætning med mellemrum og tal. Bekræft at mellemrum og tal ikke ændrer sig.
4. 4Dag 4: Byg et nyt alfabet med nøgleordet LEJRTILTÆLT. Find ud af hvorfor Æ, Ø og Å ikke alle koder til sig selv.
5. 5Dag 5: Skift mellem to nøgleord på den samme sætning og se hvor forskelligt resultatet bliver.
6. 6Dag 6: Knæk en kode på 50 bogstaver med frekvensanalyse. Skriv dine gæt op og se om du rammer et dansk ord.
7. 7Dag 7: Lav en løbspost: skriv tre beskeder, der skal afkodes med et nøgleord, der står på postkortet.

Typiske fejl

• ×At tælle et bogstav i nøgleordet to gange fordi det står to gange i ordet.
• ×At tro at nøgleordets egne bogstaver kodes. Det er alfabetet der kodes — nøgleordet bygger det.
• ×At glemme at fjerne gentagelser, så alfabetet får for mange bogstaver.
• ×At afkode ved at slå ned i tabellen i stedet for op.
• ×At tro at nøgleordet må ikke indeholde ÆØÅ — det må gerne, og det er det der flytter dem.

Til lederen

Kodeordskoden er den bedste kode at lære som hold, fordi tabellen er færdig på fem minutter. En patrulje kan selv finde på sit nøgleord, skrive sit alfabet op og have en fungerende kode inden for et kvarter. Det gør den til en god indgang til de sværere koder: når en patrulje har bygget sit eget alfabet, forstår de logikken i Vigenère-koden, hvor nøkleordet vælger række.

Den kan kobles sammen med en rigtig løbspost: hver post har en besked kodet med nøgleordet LEJRBÅL, og patruljen skal afkode den for at få næste henvisning. Giv dem nøgleordet på selve posten, så fejlen ikke er at glemme det, men at finde fejl i tabellen. En konkurrence på tid er nem at køre, fordi alle har præcis samme opgave.

1. 1Forbered tre korte beskeder med nøgleordet LEJRTILTÆLT. Skriv nøgleordet på hvert postkort, så det er tabellen der skal arbejdes med.
2. 2Lad hver patrulje bygge sit eget alfabet og kode en besked til en anden patrulje.
3. 3Saml svarene op og afkod dem sammen. Spørg hvilket bogstav de troede var E.
4. 4Vis på tavlen at Æ, Ø og Å koder sig selv, når nøgleordet kun har A–Z. Det er den fælde, alle går i.
5. 5Tag en pause og lad en patrulje knække en kode uden at få nøgleordet, kun med frekvensanalyse.
6. 6Slut med at alle bygger et alfabet af deres eget navn og tager det med hjem.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på kodeordskoden og Cæsar-koden?

Cæsar-koden flytter hele alfabetet en bestemt antal pladser, så A altid bliver den samme nye bogstav. Kodeordskoden bygger et nyt alfabet, hvor hvert bogstav får sin egen kode. Begge er substitutionskoder, og begge kan knækkes med frekvensanalyse.

Hvorfor fjerner man gentagelser i nøgleordet?

Fordi hvert bogstav skal have præcis én plads. Ellers ville alfabetet få for mange bogstaver, og du ville ikke kunne vide hvilken plads et bogstav skulle have. LEJRTILTÆLT har 11 bogstaver, men L og T står hver tre gange, så nøgleordet kun leverer 7 nye pladser.

Hvad sker der med æ, ø og å i kodeordskoden?

De er de tre sidste bogstaver i det danske alfabet. Så længe nøgleordet kun består af A–Z, bliver de kodet til sig selv, fordi nøgleordets bogstaver bare rykker de øvrige A–Z en plads ned. Med et nøgleord der indeholder Æ, Ø eller Å — som LEJRTILTÆLT — flytter de sig, og Æ koder for eksempel til Z.

Kan man knække kodeordskoden uden at kende nøgleordet?

Ja, og det tager ikke lang tid. Tæl hvor mange gange hvert bogstav optræder i koden, og sammenlign med en dansk tekst, hvor E, A og N er almindeligt stærke. Gæt så på bogstaverne, og se hvilke gæt der giver danske ord. Med omkring 50 bogstaver har frekvensanalysen som regel fat i koden.

Hvorfor bruger man ikke bare et tilfældigt alfabet?

Det ville være stærkere, men det er umuligt at huske og umuligt at lære på et spejdermøde. Et nøgleord er en måde at få et tilfældigt alfabet på, som alle kan genskabe af sig selv. Til spejderbrug er det præcis den kompromis, man vil have.