ADFGVX-kode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til adfgvx-kode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Koden kom fra den tyske hærs funker under Første Verdenskrig. ADFGX-koden blev taget i brug 1. marts 1918 på vestfronten, og allerede den 1. juni 1918 udvidede tyskerne den på både vest- og østfronten: kvadratet gik fra 5×5 til 6×6 felter, og koden hed pludselig ADFGVX. Grunden var prosaisk og praktisk — hæren skulle sende tal. Koordinater, klokkeslæt, mængder og antal optog flere og flere beskeder, og hvert tegn man ikke kunne kode, måtte stå som sig selv og svække koden.

Med 36 felter var der plads til hele alfabetet uden at slå I og J sammen, som ADFGX var nødt til, og til cifrene 0-9. Samtidig fik de et ekstra tegn at kode med: V. Derfor hedder koden ADFGVX og ikke længere ADFGX, og derfor er der seks bogstaver, der aldrig dukker op som almindelige bogstaver i en aflyttet besked.

Seks tegn er ikke tilfældigt. A, D, F, G, V og X er valgt, fordi ingen to af dem lyder ens i morsekode: A er kort-lang, D er lang-kort-kort, F er kort-kort-lang-kort, G er lang-lang-kort, V er kort-kort-kort-lang, og X er lang-kort-kort-lang. Derfor gik der ikke så mange beskeder galt på grund af støj på radioen.

Tyskerne skiftede begge nøgler dagligt, og kolonnenøglerne var typisk omkring to dusin bogstaver lange. Lange beskeder blev delt op i stykker af forskellig og uregelmæssig længde, så modparten ikke kunne sammenligne kolonnerne på tværs af beskederne. Alligevel blev koden knækket af den franske officer Georges Painvin i begyndelsen af juni 1918, få dage efter at den første besked med et V i var fanget af lytteposten øverst på Eiffeltårnet. Arbejdet var af en helt anden størrelsesorden end almindelig kodebrud, og Painvin blev fysisk syg af det.

For spejdere er koden et godt eksempel på, at en kodestyrke ikke kommer af hemmelighed alene, men af hvor mange tegn der kan flytte sig på én gang: jo længere en sammenhængende stribe bogstaver og tal, der bliver kodet sammen, jo sværere er den at tyde.

Sådan virker den

Alt foregår i et kvadrat med seks rækker og seks kolonner, altså 36 felter. Kvadratet bygges af et nøgleord: først skriver man nøgleordets bogstaver i kvadratet i den rækkefølge, de står, og uden at gentage et bogstav. Bagefter fylder man resten af alfabetet i de felter, der er tilbage — denne gang forfra, altså A, B, C, D. Med nøgleordet SPEJD står S, P, E, J og D først, for J behøver ikke at dele felt med I her.

Så kommer cifrene. De lægges ind efter det bogstav, de hører til: 1 efter A, 2 efter B, 3 efter C og så videre, 9 efter I og 0 efter J. Det er den regel, Wikipedia bruger i sit eget eksempel, og den betyder, at cifrene er spredt ud i kvadratet i stedet for at sidde i én klump. Med nøgleordet SPEJD står 1 altså lige efter A, og 0 lige efter J. Se kvadraterne i figuren nedenfor — den er tegnet af den samme motor, som oversætteren bruger.

Langs kvadratets øverste og venstre kant skrives de seks bogstaver A, D, F, G, V og X. Et tegn kodes ved at finde det i kvadratet og skrive rækkens tegn først og kolonnens tegn bagefter. Med nøgleordet SPEJD bliver S til AA, E til FA, D til AD, A til FD, K til VG og Z til XX. Bogstavet er nu ikke længere ét tegn, men to adskilte tegn.

Den anden hemmelighed, kolonnenøglen, river de to tegn fra hinanden. Tegnene skrives ud i rækker, der er lige så brede som kolonnenøglen har bogstaver, og kolonnøglens bogstaver lægges over. Kolonnerne læses derefter ud i alfabetisk rækkefølge efter bogstavet over sig. Med nøgleordet SPEJD og kolonnenøglen PATRULJE bliver KOMPAS først til GVVFVAADDFAA, og så til VFDAAGDFAVAV — tolv tegn, der ikke længere ligner noget. Prøv det selv i oversætteren herovre.

Tal kodes med i kvadratet, og det er forskellen fra ADFGX. Her bliver 2024 til XDDXDXAD fremfor at stå som sig selv. Æ, ø og å har derimod ikke noget felt — kvadratet er fyldt — og de skrives som sig selv, præcis som mellemrum og tegnsætning. Samtidig afbryder sådan et tegn stykket, der kodes sammen, så en lang række bogstaver og tal er stærkere end en kort.

Det fulde offentlige eksempel kan du tjekke: med nøgleordet nachtbommenwerper og kolonnenøglen PRIVACY bliver teksten ATTACKAT1200AM til DGDDDAGDDGAFADDFDADVDVFAADVX. Skriv teksten ind herover, og tjek at du får præcis de 28 tegn — det er den bedste måde at vise en patrulje, at koden er rigtig.

• •To nøgler: et nøgleord bygger kvadratet, en kolonnenøgle flytter tegnene om.
• •Kvadratet er 6×6 med A til Z og cifrene 0-9 — 36 felter, så I og J hver får deres.
• •Cifrene lægges ind efter deres bogstav: 1 efter A, 2 efter B … 9 efter I, 0 efter J.
• •A, D, F, G, V og X er valgt, fordi deres morsetegn er lette at kende fra hinanden.
• •Hvert tegn bliver til to tegn: rækkens tegn først, kolonnens bagefter.
• •Tegnene skrives i rækker under kolonnenøglen og læses ud i alfabetisk rækkefølge.
• •Tal kodes med; æ, ø, å, mellemrum og tegnsætning skrives som sig selv.

Sådan lærer du den

ADFGVX-koden kræver to ting at kunne: et kvadrat og en kolonnenøgle. Det, der gør den til en god leder-kode, er at selv en kort besked med et tal i bliver til noget, der ser ud som ren støj — og at den alligevel kan laves med blyant på knæet, præcis som funkerne gjorde i 1918.

Den hurtigste vej er at kode et ord med hånden først. Byg kvadratet op med nøgleordet SPEJD, læg cifrene ind efter deres bogstav, og skriv de seks tegn langs kanterne. Kod KOMPAS, skriv tegnene i rækker med otte tegn i, læg PATRULJE over, og læs kolonnerne ud i alfabetisk rækkefølge. Resultatet skal være VFDAAGDFAVAV. Derefter kan du prøve hele Wikipedia-eksemplet herover i oversætteren og se, om du får DGDDDAGDDGAFADDFDADVDVFAADVX ud af det.

Metode

• •Tegn kvadratet op med nøgleordet SPEJD, og fyld resten af alfabetet i forfra.
• •Læg cifrene ind efter deres bogstav: 1 efter A, 2 efter B … 0 efter J.
• •Skriv A, D, F, G, V og X langs begge kanter, og kod KOMPAS med hånden.
• •Skriv resultatet i rækker af otte tegn, læg PATRULJE over, og læs kolonnerne ud.
• •Tjek at KOMPAS bliver VFDAAGDFAVAV.
• •Åbn oversætteren, og afkod den samme besked igen for at se, at den går begge veje.
• •Kod et årstal: 2024 bliver XDDXDXAD, og tallene er med i koden fremfor at stå som sig selv.
• •Skriv en kort post med både æøå og et klokkeslæt i, og afkod den igen.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Byg kvadratet op med SPEJD, cifrerne med, og kod tre korte ord med hånden.
2. 2Dag 2: Øv dig på de seks tegn, indtil du kender dem udenad.
3. 3Dag 3: Kod KOMPAS og tjek resultatet mod oversætteren.
4. 4Dag 4: Skift kolonnenøgle, og se hvordan den samme besked bliver til en anden kode.
5. 5Dag 5: Afkod en besked, en makker har skrevet, uden at skrive kvadratet op igen.
6. 6Dag 6: Kod en besked med et årstal og et klokkeslæt i, og se hvor meget kortere den bliver end i ADFGX.
7. 7Dag 7: Send en hemmelig besked til patruljen med et mødetidspunkt i, og tjek om de får den tilbage rigtigt.

Typiske fejl

• ×At blande rækkens tegn og kolonnens tegn, når et tegn skrives ud.
• ×At fylde resten af alfabetet bagfra, som man gør i ADFGX — her fylder man forfra.
• ×At lægge cifrene i én klump i stedet for efter det bogstav de hører til.
• ×At lægge kolonnenøglens bogstaver over uden at sortere dem alfabetisk.
• ×At glemme, at en række der ikke er fyldt helt ud, gør de første kolonner større.
• ×At tro, at koden er uknækket — den blev knækket i juni 1918.

Til lederen

ADFGVX-koden er et af de sværeste trin i kodeværkstedet, og den er samtidig en af de mest instruktive, fordi den viser forskellen mellem en kode med plads til tal og en uden. Til et møde hvor patruljen allerede har prøvet ADFGX-koden, er den et oplagt næste skridt: kvadratet er større, men reglerne er de samme, så I kan genbruge det, I har lært.

En god opgave er at lade den yngre halvdel af patruljen tegne kvadratet med cifrene, mens den ældre halvdel styrer ombytningen. Slut af med en løbspost, hvor beskeden indeholder et klokkeslæt og et postnummer — netop den slags tal, der fik tyskerne til at udvide koden i 1918. Tal i en besked er ikke et specialtilfælde, de er rigtige beskeder.

1. 1Lad patruljen tegne det 6×6-kvadrat med nøgleordet SPEJD, cifrerne med, før de må se figuren.
2. 2Skriv en kort postbesked med et klokkeslæt i som ADFGVX-kode, og hæng kuverten op ved posten.
3. 3Lad to patruljer kode den samme besked med hver deres kolonnenøgle, og sammenlign.
4. 4Afkod hele Wikipedia-eksemplet på tavlen, og tæl de 28 tegn i koden.
5. 5Lad patruljerne vælge længden af kolonnenøglen selv, og afkod hinandens beskeder.
6. 6Snak om hvorfor en kode med mange tal bliver stærkere, når tallene kan kodes med.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ADFGVX-koden?

ADFGVX-koden er en tysk feltkode fra Første Verdenskrig, der både erstatter tegn og flytter dem om. Hvert tegn lægges først over i to tegn fra et 6×6-kvadrat med bogstaverne A, D, F, G, V og X, og derefter flytter en hemmelig kolonnenøgle alle tegnene om. Navnet kommer fra de seks bogstaver, de aflyttede beskeder bestod af.

Hvad betyder V i ADFGVX?

V er det sjette tegn, der kom til den 1. juni 1918, da kvadratet blev udvidet fra 5×5 til 6×6 felter. Med 36 felter var der plads til hele alfabetet uden at slå I og J sammen — sådan som ADFGX var nødt til — og til cifrene 0-9. Derfor bliver beskeder med mange tal meget kortere end i ADFGX.

Hvordan skriver man tal i ADFGVX-koden?

Tallene har deres eget felt i kvadratet, så de kodes som alle andre tegn: 2024 bliver til XDDXDXAD med nøgleordet SPEJD og kolonnenøglen PATRULJE. Der er altså ikke brug for et særligt taltegn, sådan som semafor og blindeskrift har det.

Hvad sker der med æ, ø og å i ADFGVX-koden?

Kvadratet har 36 felter, og de er alle optaget af bogstaverne A-Z og cifrene 0-9. Æ, ø og å skrives derfor som sig selv, præcis som mellemrum og tegnsætning, og de afbryder dét stykke, der kodes sammen. Skriv hellere «MOED» end «MØD», hvis beskeden skal være så stærk som mulig.

Hvem knækkede ADFGVX-koden?

Den franske officer Georges Painvin knækkede den i begyndelsen af juni 1918, få dage efter at koden var taget i brug. Den første tyske besked med et V blev fanget af lytteposten på Eiffeltårnet den 1. juni, og Painvin arbejdede med hyppigheder i mange beskeder frem for én. Det er derfor, lange beskeder blev delt op i stykker.