Stregkode

Prøv den her

Skriv en besked og se den blive til stregkode — eller sæt den anden vej og læs en kode, du har fået.

Hele koden

Tabellen nedenfor er lavet af den samme motor, som oversætteren bruger, så den passer altid.

Historien

Den første stregkode blev patenteret i 1952 af de to amerikanere Norman Joseph Woodland og Bernard Silver. Woodland fortalte selv, at idéen kom, mens han sad på en strand: han tegnede morsetegn i sandet og trak stregerne nedad, så prikker og streger blev til tykke og tynde linjer. Det er samme tankegang, der ligger bag koderne her i værkstedet.

Deres første kode var en række cirkler om hinanden som i en skydeskive, så en maskine kunne læse den i en hvilken som helst retning. Den var dyr og svær at trykke, og den brede sig derfor ikke. Først tyve år senere blev den afløst af den ligestregede stregkode, vi kender i dag.

Gennembruddet kom med supermarkederne. I 1973 blev den amerikanske UPC-kode vedtaget af dagligvarebranchen, og den 26. juni 1974 blev den første vare scannet: en pakke tyggegummi i et supermarked i Troy i Ohio. Kort efter lavede Europa sin egen udgave, EAN-koden, som stadig sidder på næsten alt, hvad vi køber i Danmark.

I 1981 kom Code 128, som Kodeværkstedet bruger. Den blev udviklet af Ted Williams og kunne i modsætning til de ældre koder rumme både tal, bogstaver og tegn på lidt plads. Siden år 2000 er Code 128 en international standard, ISO/IEC 15417, og den bruges i dag til alt fra post og pakker til varelagre og biblioteker.

Sådan virker den

En stregkode består af sorte streger og hvide mellemrum i forskellige bredder. En scanner lyser på koden og måler, hvor bred hver streg og hvert mellemrum er. Det er ikke stregerne selv, der betyder noget, men forholdet mellem bredderne — et smalt mellemrum og et bredt mellemrum betyder to forskellige ting.

Den mindste bredde kaldes en modul. Hvert tegn i Code 128 fylder præcis elleve moduler og består altid af tre sorte streger og tre hvide mellemrum. Fordi det er bredderne og ikke antallet af streger, der bærer betydningen, kan koden rumme meget på lidt plads.

Koden begynder med et startsymbol og slutter med et stopsymbol, så scanneren ved, hvor beskeden begynder og slutter. Lige før stop står en kontrolsum: et tal, der er regnet ud fra alle tegnene. Stemmer kontrolsummen ikke med resten, ved scanneren, at koden er læst forkert, og afviser den. Derfor kan en stregkode opdage sine egne fejl, selv om den er snavset eller krøllet.

Kodeværkstedet bruger Code 128 i sættet »B«, som rummer alle almindelige tegn fra mellemrum til det sidste tastaturtegn. Hvert tegn har et tal: bogstavet A er 33, B er 34, og mellemrum er 0. Danske bogstaver som æ, ø og å findes ikke i sættet, så de kan ikke stå i selve stregkoden. Skriver du dem, vises de i stedet som tekst med et ~ foran, så du kan se, at de ikke er med i koden.

Rundt om koden er der et hvidt bånd i hver side, en »stille zone«. Uden den kan scanneren ikke finde ud af, hvor koden begynder. Det er derfor, du aldrig må klippe tæt ind til stregkoden, når du sætter den på en post.

• •Sorte streger og hvide mellemrum i forskellige bredder.
• •Hvert tegn fylder 11 moduler og har tre streger og tre mellemrum.
• •Et startsymbol foran og et stopsymbol bag, med en kontrolsum lige før stop.
• •Code 128 sæt B rummer bogstaver, tal og tegn — men ikke æ, ø og å.

Sådan lærer du den

Du kan ikke læse en stregkode med øjnene alene — den er lavet til en maskine. Det, du kan lære, er at forstå, hvordan den er bygget, og selv lave koder, der virker. Det er den slags kode, hvor det at kunne bruge den rigtigt er det sjove.

Start med at skrive et ord i oversætteren her på siden og se stregkoden tegne sig. Prøv at scanne den med telefonens kamera. Mange telefoner læser stregkoder direkte i kamera-appen, og ellers findes der gratis scanner-apps. Når den første kode bliver læst, giver resten næsten sig selv.

Prøv derefter at regne et tegns tal ud i hånden: A er 33, B er 34, og så videre op gennem alfabetet. Det er den samme slags mønster som talkoden, blot skjult i striber. Til sidst kan du printe en kode og se, om dine kammerater kan få den læst op på samme måde, som kassen i supermarkedet gør.

Metode

• •Skriv et kort ord i oversætteren og se stregkoden blive tegnet.
• •Scan koden med telefonens kamera og se, at teksten kommer tilbage.
• •Lær talrækken: mellemrum er 0, A er 33, B er 34, og så videre.
• •Prøv et ord med både tal og mellemrum for at se, at begge dele kan være med.
• •Prøv et ord med æ, ø eller å og se, at bogstavet i stedet står som tekst med ~ foran.
• •Print en kode og lad en makker scanne den.

Øvelsesplan for en uge

1. 1Dag 1: Skriv dit navn i oversætteren og scan koden med telefonen.
2. 2Dag 2: Regn tallene for S, P, E, J og D ud i hånden og tjek dem i oversætteren.
3. 3Dag 3: Lav en kode med både bogstaver, tal og et mellemrum.
4. 4Dag 4: Prøv et ord med æ, ø eller å og forklar, hvorfor det ikke kan være i koden.
5. 5Dag 5: Print tre koder og byt med en makker, så I scanner hinandens.
6. 6Dag 6: Lav en hemmelig besked som stregkode og gem den i en post.
7. 7Dag 7: Se på en rigtig vare i køkkenskabet og find ud af, hvad EAN-koden på den er.

Typiske fejl

• ×At tro, at alle streger betyder hver sit bogstav. Det er bredderne, der gør det.
• ×At skrive æ, ø eller å og forvente, at de står i stregkoden — de vises som tekst med ~.
• ×At klippe tæt ind til koden, så den stille zone forsvinder, og scanneren ikke kan læse den.
• ×At tro, at en stregkode kan læses på hovedet. Start- og stopsymbolet gør, at den kun læses én vej.

Til lederen

Stregkoden er en gave til en løbsdag, fordi spejderne kan bruge deres egen telefon som scanner. Det gør koden til noget, der virkelig virker, og ikke bare endnu et alfabet, der skal læres udenad.

Aktiviteten kræver næsten ingen forberedelse: print nogle stregkoder med posterne, hæng dem op, og lad patruljerne scanne dem med kameraet. Den kan også bruges til at tale om, hvordan maskiner læser i dag — samme idé som i kassen i supermarkedet.

1. 1Skriv korte postbeskeder i oversætteren og print dem som stregkoder.
2. 2Hæng koderne op rundt omkring i skoven eller i lokalet som en løbsrute.
3. 3Lad patruljerne scanne koderne med en telefon og skrive beskeden ned.
4. 4Gør det sværere ved at lægge en kode med æ, ø eller å ind, så de skal finde ud af, at den del står som tekst.
5. 5Lad en patrulje lave deres egen stregkode-post til de andre.
6. 6Slut af med at finde en rigtig vare og forklare, hvad koden på den betyder.

Øv videre

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en stregkode?

En stregkode er en kode skrevet med sorte streger og hvide mellemrum i forskellige bredder. En scanner eller et telefonkamera læser bredderne og får beskeden tilbage som tekst. Den bruges blandt andet på varer i butikker, på pakker og på bøger.

Hvem opfandt stregkoden?

Den første stregkode blev patenteret i 1952 af Norman Joseph Woodland og Bernard Silver. Den var formet som cirkler i en skydeskive, men først i 1974 blev den moderne, ligestregede stregkode taget i brug, da den første vare blev scannet i et supermarked i USA.

Kan en telefon scanne en stregkode?

Ja. Mange telefoner læser stregkoder direkte i kamera-appen, og der findes også gratis scanner-apps. Du skal bare holde kameraet tæt på koden og lade den hvide stille zone være med i billedet, så kameraet kan finde kodens kant.

Hvorfor kan æ, ø og å ikke være i stregkoden?

Kodeværkstedet bruger Code 128 i sættet »B«, som rummer de almindelige tegn fra tastaturet, men ikke de danske bogstaver æ, ø og å. Skriver du dem, står de i stedet som almindelig tekst med et ~ foran, så det er tydeligt, at de ikke er en del af selve koden.

Hvad er kontrolsummen i en stregkode?

Kontrolsummen er et tal, der regnes ud fra alle tegnene i koden, og som står lige før stopsymbolet. Når scanneren læser koden, regner den summen efter og sammenligner. Passer de ikke sammen, er koden læst forkert, og scanneren afviser den. Derfor kan en stregkode finde sine egne fejl.